Aggressiv markedsføring.

Dårlig markedsføring.

Jeg ved godt at forsikringsselskaber og visse andre har tilladelse til at foretage telefonsalg.

Inden for fem dage er jeg, tre gange blevet udtrukket som den "heldige" vinder i en salgskampagne, fra et bestemt selskab, lad mig her kalde det KB.
Historien er som følger:

For fem dage siden ringede en sælger fra KB og præsenterede sig som ”mand1”. Goddag, er du den forsikringsansvarlige på denne adresse?” Det kunne jeg jo ikke nægte og svarede selvfølgelig: ”ja”.
Mand 1 fortsatte: ”Må jeg spørge hvilket selskab du er forsikret i?” hvortil jeg svarede: ”Ja”.
Dyb tavshed, og spørgsmålet blev gentaget fra KB/ ”mand1”. Så svarede jeg atter: ”ja, men hvad har det med sagen at gøre?”
Intet svar fra ”mand1”, på mit spørgsmål, men han fortsatte med sin salgstale: ”Nu skal du høre: vi fokuserer netop nu, på det område hvor du bor, og har et godt tilbud til nettop dig. Må vi komme ud og gennemgå dine forsikringer sammen med dig?”
Jeg svarede høfligt, men bestemt: ”Nej, men tak for tilbuddet” Farvel og tak.
På med røret i begge ender.

To dage senere gentog historien sig atter

Denne gang blot med ”dame1” som sælger fra KB.
Samme spørgsmål; samme svar.
”dame1” oplyste dog at KB tilbuddet stadig var gældende for mig, så hvis jeg fortrød var jeg velkommen til at kontakte KB.
Jeg takkede, og bad KB/”dame1”, sætte en rød diagonal over mit navn og telefonnummer, så vi begge kunne undgå mere spild af tid. Farvel og tak.
På med røret i begge ender.

Og så her til aften...

... fem dage efter første opkald, ringer en ”dame2” fra KB, og buser bare der ud af med salgstalen, indtil jeg får stoppet hende og indskyder, at nu føler jeg mig ligefrem i familie med forsikringsselskabet KB.
”Hvordan det?” spørger ”dame2".
Jeg forklarer hende så, at jeg nu kender tre personer hos KB.
De er åbenbart tæt på vores familie, for de spørger alle til vores private forhold.
Det syntes hun da var morsomt, men hendes smil stivnede da jeg blev lidt mere bøs i stemmen.
Denne gang sluttede samtalen, ikke med mit tidligere høflige, men bestemte: ”Nej, men tak for tilbuddet”, men med en fast og bestemt besked om at få deres databaser synkroniseret, således at uskyldige mennesker, ikke blev uønsket kontaktet, gentagende gange af et selskab som KB, med en så manglende faglig dygtighed.
”Dame2” sagde ikke en gang farvel; lidt uhøfligt, syntes jeg.

Jeg lagde stille røret på, og gik til tasterne.

Databaser er databaser, men dem der vedligeholder baserne hos KB, er åbenbart ikke de største lys på jorden.

Jeg bringer hermed min dybeste undskyldning og medfølelse til ”mand1”, ”dame1” og ”dame2”, men ikke til selskabet KB.

Nu venter jeg spændt på, om der komme en ny mand/dame fra KB at blogge om.

Selskabet KB har selv bedt om denne Blog, og jeg er ikke, og har aldrig været kunde hos dem.

Jeg mener ikke at jeg har hængt hverken selskabet KB, eller vores tre "nye" familiemedlemmer ud på en uværdig måde.

Jeg er blevet opfordret til at afsløre at KB = Almindelig Brand.

At lære at cykle.

Det at være ny Blogger, er vel som at lære at køre på cykel.
Først skal man lære at holde balancen, siden at træde i pedalerne, for til sidst bare at kunne det.
Når tingene så er kommet ned i rygraden, så kører det bare derudad.
Jeg er på det første stadie, så nu gælder om at skrive teksten i balance.
Mine forventninger til denne Blog, ligger nok lidt i tågens slør endnu, men når jeg først har lært at holde balancen, så vil jeg træde så godt i pedalerne, at det bare kører derudad.
Hurra, nu er det næsten lykkedes mig at finde de rigtige knapper, og bruge dem.
Hvis der er nogle drevne rotter, i Blogningens ædle kunst, der læser dette så er jeg modtagelig for input af enhver art.

Hello World